Ulrich

Mange, der hedder Kromann, hedder også Ulrich. Vi har navnet efter min farmor, Fritze Cæcilie Ulrich. Slægtsnavnet går tilbage til 1600-tallet hvor den første af navnet, vi kender, var møller i området omkring Hannover. I 1787 forlod Georg Christian Ulrich Tyskland og kom til Danmark for at blive skovrider i Sorø. Med sig tog han slægtens våben.

Jeg skrev en beretning om dette slægtsvåben til mit barnebarn, Benjamin Ulrich Kromann, da han fyldte 8 år. Beretningen ligger som en pdf-dokument, der kan åbnes ved at klikke her: Ulrich-våbnet til Benjamin

En af de løse ender i historien er signetens historie. Der findes mindst fire udgaver af signeten: 1) Den, der er et billede af i min beretning, 2) en, der er gået i arv til Lundsten grenen af Ulrich-slægten. Den skal have tilhørt Emilie Louise Sparre-Ulrich, en søster til slægtsbogens forfatter, Kay Sparre-Ulrich, og 3) en som tilhører Vibeke Borninck, f. Ulrich, som hun har arvet efter en onkel, Torben Ulrich, og endelig 4) en, som jeg lidt tilfældigt er stødt på, som tilhører Jeppe Ulrich: Jeppe har oplyst, at hans mor har arvet en skabelon, hvorudfra hofjuveler Hertz lavede 3 signetringe, en til hende selv, en til Jeppes storebror, og en til Jeppe selv. Jeppe Ulrich har lovet at opspore skabelonen, hvis den findes.

Her er et par billeder af Vibekes signet:

Og her er Jeppes signetring:

I sommeren 2012 var vi rundt i Nordjylland og benyttede lejligheden til at gøre en afstikker til en af forfædrenes grave. Min farmor, Fritze Cæcilie Ulrich, fra hvem jeg har mit mellemnavn Ulrich, var rundet af det indremissionske miljø i Hunstrup ved Thisted, hvor hendes far var præst i hele tre sogne: Hunstrup, Hjardemål og Østerild.

Her blev hun født som den yngste af 12 søskende i 1874.

Det var hendes faders grav, besøget gjaldt. Pastor Erasmus Ditlev Frederik Ulrich, kaldet Fritz, ligger begravet på Hunstrup  kirkegård sammen med sin hustru, Cecilie Christine, født Stauning. Gravstedet er pænt og velholdt. Af en gæstebog der lå i våbenhuset kunne jeg se, at gravstedet i lang tid er blevet vedligeholdt af en af farmor Fritzes fætre, Fritz Ulrich, som også blev sognepræst på de kanter (Vesterbølle kirke).

Hvem der vedligeholder det nu ved jeg ikke. Så vidt jeg kunne konstatere har ingen af de øvrige præster i kirkens historie fået et tilsvarende fornemt gravsted. Det ligger lige til højre for våbenhuset og altså ved kirkens indgangsport. Mange andre Ulrich'er har gennem tiderne besøgt E.D.F. Ulrichs grav og tegnet sig ind i gæstebogen.

Det gjorde jeg selvfølgelig også. E.D.F. Ulrich blev født i 1812 i Sorø. Han var ellevte og sidstfødte barn af Georg Christian Ulrich, der bragte navnet til Danmark fra Hannover-området, og blev overførster (overordnet skovridder) for de omfattende statsskove under Sorø Akademi. Georg Christian Ulrich fik som nævnt 11 børn og mange af de mandlige efterkommere fik også mange børn, hvilket har gjort vores Ulrich slægt ganske talrig i Danmark. E.D.F. Ulrich blev student fra Sorø akademi i 1831 og cand.theol. fem år senere.

Efter et par kortvarige ansættelser kom han til Nordjylland i 1850 (Horne og Asdal sogne ved Hjørring) og i 1858 blev han sognepræst i Hunstrup, Hjardemål og Østerild sogne og her forblev han til sin død i 1875.

1851 giftede han sig med Cecilie Christine Stauning, en præstedatter fra Herlufmagle.

Hun fødte ham 12 børn imellem 1853 og 1874. Kort tid efter den sidste datters (min farmor Fritzes) fødsel døde pastor Ulrich og blev bisat ved kirken, men hustruen overlevede ham i endnu 29 år; hun døde i 1904 i Butterup ved Holbæk, hvor hendes næstyngste datters mand var sognepræst. Hun blev som det fremgår af gravstenen stedt til hvile ved siden af sin mand i Hunstrup.

I kirken findes en Series Pastorum, en liste over de præster der har haft embede ved kirken siden 1550. Det fremgår at der i pastor Ulrichs embedstid var en hjælpekapellan til at varetage de kirkelige handlinger i de tre kirker. I dag bruges de to øvrige kirker kun undtagelsesvis. Også i Nordjylland har de svært ved at fylde kirkerne.

Jeg blev selvfølgelig fotograferet foran min oldefaders kirke: