Familiegravstedet
En gang i 50'erne oprettede min morfar, overretssagfører Carl Lauritz Larsen, et familiegravsted på Vestre Kirkegård. Jeg har forfattet et skrift om de mange navne på den store gravsten og lidt om navnene på de mindre sten. Det er blevet til en familiehistorie om min mor og hendes aner og efterkommere, hvoriblandt jeg jo også kan tælles; jeg har dog ikke skrevet min egen nekrolog endnu...
Skriftet om gravstedet er et pdf-dokument, der kan hentes her: Familiegravstedet.
Fra tid til anden finder jeg ud af mere om de nævnte personer, og så reviderer jeg naturligvis skriftet. Seneste udgave er fra 15. juli 2018.
Hvert år samles de af familien der kan om gravstedets røgt og pleje. Det lægger jeg så lidt billeddokumentation op om her på siden.
2023
Gravstedsbrunch
2022
I år var der så lidt at gøre, at Lars Peter og Søren besluttede at gøre det selv. Applaus!
Lars Peter påtog sig den anstrengende opgave at tage billeder, så Søren kunne slappe af med riven. Der kom to billeder fra Lars Peter.
Efter at Den store gravsten er rettet op er hækken nu også klippet til så den passer med den nye lodrette stand. Her er Søren i gang med riven.
Med Søren ude af billedet er det lettere at se hvor fint det er levet
På vegne af alle interessenter vi jeg takke for indsatsen.
2021 Gravsten rettet op
Som det kan ses af de senere års billeder var den store gravsten begyndt at lude faretruende. Vor flittige gravstedsbestyrer Lars Peter har her i sommeren 2021 hyret en entreprenør til at rette den op og befæste den solidt, så vi ikke får flere døde end naturligt er under det årlige gravøl.
Det ser godt ud, og jeg er forbløffet over at der er så lidt følgeskader på hækken. Ved førstkommende klipning vil der dog skulle barberes ordentligt ind til gravstenens nye lodrette stand. Måske kunne vi endda benytte lejligheden til at klippe hækken en meters penge ned? Behøver den at gå hen over stenen?
Her er et par billeder efter opretningen
2021
Billeddokumentationen af vore årlige seancer på gravens rand er lidt mangelfuld for de seneste år, og i år måtte Helle og jeg melde forfald på grund af Helles brækkede ben. De mig tilsendte billeder vidner om, at alt ellers er som det plejer: mange generaler og få fodsoldater. Men efter sigende skulle resultatet være tilfredsstillende.
Her er fire generaler, Thomas og Søren og Lene og Fie:
Jeg har ikke fået et billede der kan dokumentere en seriøs indsats fra Thomas; men han er jo også ekspert i arbejdsledelse. Her vurderer han de andres arbejde sammen med Søren. Og minsandten om ikke Camilla er fanget på et billede med redskab i hånd:
Endelig lidt solidt arbejde, Søren og Lars Peter i sving, og det ser ud til at de har god brug for motionen:
Plejen af gravstedet var i år henlagt til Annys fødselsdag og Fie satte en blomst og et flag ved hendes sten:
I den kommende tid vil gravstedsbestyrer Lars Peter sætte et større entreprenørarbejde i gang for at få rettet den store gravsten op inden den falder ganske forover.
Tilføjelse:
Så kom også Lene på banen med nogle billeder. Jeg har valgt et par stykker. Det første dokumenterer at der faktisk blev arbejdet:
Fra Venstre: Trumse - Sofie - Lene - Søren - Thomas
Og det andet viser hvorfor de små granitpiller foran gravstedet er helt uundværlige:
2020
Bedre sent end aldrig. I august 2021 fandt Trumse endelig ud af at han havde nogle få billeder fra 2020. Dem har jeg så nu lagt op.
Her arbejder Fie og Ulla, Trumses erobring, en dejlig dame, skønt svensk, som også Helle og jeg satte stor pris på:
Og her har Ulla så rejst sig fra arbejdet:
Her er Fie med Thomas. De blev gift i 2020. Kæmpe bryllup i Hornbæk. Men her altså i arbejde:
2018
I år var arbejdsholdet udvidet med Thomas, Sofies kæreste.
Katja og Benjamin var hjemme fra USA i tide til at være med. Her får Benjamin instruktion af den erfarne gravstedsbestyrer, Lars Peter. Og Frida fik også prøvet kræfter med hækkeklipperen - uden at komme til skade.
Efter arbejdet drog vi allesammen op til Søren og Elsebeth, som grillede pølser til os.
Og bagefter var der is med flødeskum og guf og flødebolle.
2017
Der var i år lidt spredt fremmøde, men desto hårdere blev der gået til arbejdet. Lars Peter havde indkøbt nogle enorme boller; én af dem var fuldt tilstrækkeligt til at mætte en voksen mand. Jeg fik ikke taget så mange billeder, men her er dem jeg tog. Det ses det ret tydeligt, at min kære bror tog meget let på opgaven. Det var muligvis alene mig der tog billeder, og det er vanskeligt at fotografere samtidig med at man svinger både hækkeklipper og kantskærer og hvad ved jeg; derfor er der ikke et eneste billede af fotografen. Det ville ellers have pyntet i samlingen.
2016
I år var der igen talstærkt fremmøde på trods af vejret, og flere kastede sig endda ind i arbejdet. Navnlig Lars Peter som havde indkøbt en meget professionel hækkeklipper. Trumse dirigerer indsatsen:
Da regnen var holdt op gik jeg også igang, og SÅ skal jeg da love for at kom fart over feltet. Da jeg var færdig med at klippe tog jeg et par billeder med Lenes kamera, og se om hun ikke straks greb fat i min hækkeklipper og så meget arbejdsom ud:
2015
I 2015 er Victor lige blevet student, men mente nok han turde deltage lidt i arbejdet uden at svederemmen i den fine hue ville tage skade
Der var Cremant de Bourgogne til det flittige arbejdshold
Og så gav Fie frokost i sit nye hus i Kartoffelrækkerne. Desværre slap mit kamerabatteri op her, så der er kun de to billeder fra gaden:
2014
Her er nogle billeder fra 2014, hvor der blev gået til den med hækkeklipperne.
2013
I 2013 gennedsatte vi stenen over lille Niels, som jeg havde renoveret.
Copyright © 2006-2024 Jens U Kromann
